Ny case

Nyhedsbrev fra Signaturgruppen

Ny udvikler hos Signaturgruppen.
Signaturgruppen har pr. 1. april ansat Brian Bjerre Graversen som udvikler. Brian har tidligere arbejdet hos Danske Bank i en årrække. Brian har en teoretisk baggrund indenfor kryptografi, og en omfattende erfaring med softwareudvikling med sikkerhedsperspektiv. Brian har desuden praktiske erfaringer med etablering og drift af engangskodeløsninger og PKI teknologi. Læs mere om den samlede besætning i Signaturgruppen nu på Profil-siden

Den nye digitale signatur
Signaturgruppen er ved at afslutte sin rådgivningsopgave overfor IT- og Telestyrelsen om den nye digitale signatur, der skal leveres af PBS selskabet DanID. Der er efterhånden offentliggjort en del informationer om den forventede løsning, hvor især personsignaturen bliver ændret, imens medarbejder- og virksomhedssignaturer primært suppleres og styrkes. Det er muligt at se præsentationen af den nye digitale signatur fra OIO konferencen april 2008 her (I højre ramme vælger du Torsdag 13.30 - 14.30 og herunder finder du præsentationen Digital Signatur status, erfaringer og fremtiden?.)
Signaturgruppen forventer at fortsætte samarbejdet med IT- og Telestyrelsen under implementeringsfasen for den nye signatur.

Opdateret hjemmeside
Vores hjemmeside har fået en ansigtsløftning og er blevet udvidet med yderligere løsningsbeskrivelser, demofaciliteter og kundereferencer. På demosiden kan man for eksempel nu bruge sin ungdom på så forskellige ting som XML-Dsig, S/Mime responder, Signatur-logon og diverse servercertifikat-udstyr. På kundereferencesiden er vi specielt stolte af de fine kundecitater, som vi har fået lov at bringe.

Signaturgruppen i medierne
Signaturgruppen har holdt lav profil i forhold til medierne her i startfasen. Vi er nu heller ikke ligefrem blevet rendt over ende af journalister ?. Vi har dog indvilliget i at deltage i et lokalt nyhedsbrev for Katrinebjerg. Hvis det ikke er fremgået klart tidligere, er det hermed også afsløret, at vi har haft en fantastisk god start på vores nye virksomhed, og er blevet belønnet af markedet for vores kompetencer, kreativitet og produktivitet

Og som altid?
Hvis du har et godt projekt derude, så lad os være med!

Vi ønsker alle en god sommerferie!

Venlig hilsen

Morten Storm Petersen
Signaturgruppen A/S


Tidligere nyhedsbreve
Nyhedsbrev december 2007.

Nyhedsbrev august 2007.

Nyhedsbrev marts 2007.

Nyhedsbrev februar 2007.

Nyhedsbrev december 2006.

Nyhedsbrev november 2006.


Tilmeld nyhedsbrev
Hvis du ikke er tilmeldt nyhedsbrevet kan du blive det her.

Nyheder