Kontakt    +45 7025 6425

NemID på speed i Syddjurs Kommune:
Login til Citrix på én uge!

Nem for medarbejderne, men svær for IT-afdelingen. Det oplevede Syddjurs Kommune, som skulle
understøtte NemID som logon til Citrix for 600 medarbejdere. Men da det rigtige telefonnummer blev
fundet, var løsningen i drift på én uge.

I en tid hvor kommunerne skal spare, er den store NemID investering og udrulning, som det offentlige har forestået, en oplagt digitaliseringsmulighed overfor kommunernes egne medarbejdere.

Det har tidligere været meget kostbart at give medarbejderne en sikker hjemmearbejdspladsløsning, men nu er det billigt at anvende den NemID, som medarbejderne alligevel har, til at give adgang til Intranet eller decideret hjemmearbejdsplads alt efter behov hos den enkelte medarbejder.

Syddjurs Kommune anvender som mange kommuner Citrix som hjemmearbejdspladsløsning, og det var ikke let at finde en NemID-løsning til dette.

”Vi havde en del eksperter til at se på sagen, og vi var også nået et stykke, men der kom først rigtig skred i løsningen, da vi fik kontakt til Signaturgruppen”, siger Lone Smedegaard Krings, IT-Driftchef i Syddjurs Kommune.

”Herefter gik det til gengæld også stærkt! En uge efter at vi kontaktede dem, var løsningen installeret og kørende. Det oplever vi alligevel ikke ret ofte med et IT-projekt!”

Den tekniske løsning anvender et NemID-logon til at koble igennem en Microsoft Forefront TMG server til et logon på netværksdomænet. Medarbejderens NemID bruges til at kontrollere om medarbejderen er ansat på login-tidspunktet. Derefter viderestilles brugeren til Citrix, der validerer mod AD efter AD-login. Dermed kan brugeren tilgå alle applikationer, som understøtter netværksdomænet.

Løsningen understøtter selvregistrering af brugerne og digital underskrift af brugsvilkår, sådan at brugerne ikke belaster IT-afdelingen med ekstra administration under ibrugtagningen.

Tilbagebetaling på et år

”Det er ingen hemmelighed, at der også er en besparelse i brugen af NemID”, siger Lone Smedegaard Krings.

”Løsningen er tilbagebetalt på et år, da der spares udgifter til de to-faktor tokens medarbejderne tidligere har anvendt. Samtidig er løsningen billigere at skalere til flere medarbejdere, og fleksibel i forhold til at tilbyde mere eller mindre forretningsfunktionalitet på hjemmearbejdspladsen. Så det giver os alt i alt nogle friheder fremover.”

Syddjurs Kommune er med i front med udnyttelse af de rationaliseringer der muliggøres af NemID.

”Vi anvender i forvejen NemID til MitSyddjurs, hvor alle medarbejdere har adgang til elektroniske lønsedler, digital indberetning af kørsel m.m., ligesom medarbejderne også har adgang til intranettet. Derfor var det oplagt også at anvende NemID til Citrix hjemmearbejdspladser,” siger Lone Smedegaard Krings.




Udfyld dine kontaktoplysninger så vil vi kontakte dig med mere info om produktet.