Kontakt    +45 7025 6425

TrustView holder styr på Frederikshavns certifikater

Antallet af certifikater er kraftigt stigende i mange organisationer, og det øger behovet for overblik og automatisering. Et enkelt udløbet certifikat kan nemlig hurtigt blive et stort problem. Det vil Frederikshavn Kommune undgå ved at bruge TrustView til at overvåge alle certifikater.

Den stigende digitalisering af kommunikationen mellem myndigheder, virksomheder og borgere har øget behovet for certifikater, der kan sørge for sikkerheden. Det drejer sig både om SSL- og OCES-certifikater, herunder virksomheds- og funktionscertifikater fra Nets. Det har man blandt andet mærket i Frederikshavn Kommune.

”For bare få år siden var det ikke svært at holde styr på sine certifikater, men antallet stiger hele tiden, og det har ændret billedet. Det er jo helt afgørende, at vi har overblik over, hvilke certifikater vi har, og hvor de er i brug, så vi sikrer, at der ikke er nogen, der udløber,” siger Per Guldbæk Kristensen, afdelingsleder i IT-support i Frederikshavn Kommune.

Risikerer at løsninger dør

Frederikshavn Kommune er derfor blevet en del af et pilotprojekt på TrustView, som er en ny løsning, der samler og automatisk overvåger alle kommunens certifikater. Når et certifikat nærmer sig  udløbsdato, sender TrustView en advarsel til relevante personer. På den måde bliver TrustView en brugervenlig og tidssvarende erstatning for de gamle Excel-ark, som mange stadig bruger til at holde styr på deres certifikater.

”Hvis vi ikke opdager, at et certifikat løber ud, så har vi en løsning, der dør – og vi kan jo risikere, at der går timer eller dage, inden vi får rettet op på det. Den slags situationer er vi nødt til at sikre os imod, og i den sammenhæng er jeg sikker på, at TrustView bliver en værdifuld hjælp,” siger Per Guldbæk Kristensen og fortsætter:

”Udover at vi jo generelt godt kan lide løsninger, som automatiserer manuelle processer, vil TrustView kunne sikre, at vi undgår den interne frustration og det tidsspild, der vil opstå, hvis en løsning dør. Det vigtigste er dog, at vi ikke risikerer at tilbyde borgerne en service og digital selvbetjening, som ikke fungerer.”

Manglende overblik

TrustView er skabt af certifikatspecialisterne i TrustSkills. Partner i TrustSkills Carsten Raskgaard fortæller om baggrunden for produktet:

”Vi har oplevet, hvordan organisationer løber i problemer, fordi de ikke får fornyet deres certifikater. Ofte sker der det, at certifikaterne har en løbetid på to-tre år, hvilket er tilpas lang tid til, at man ikke får forholdt sig til fornyelse fra starten. Når tiden så er gået, er den person, som har fået udstedt certifikatet, måske ikke længere ansat. En anden kendt problematik er, at et certifikat bruges i en række programmer, men man har ikke tilstrækkeligt overblik til at huske at få det fornyet alle steder,” siger Carsten Raskgaard.

TrustView er ikke bare i stand til at bevare overblikket, men kan også bruges til at skabe det. Med TrustView kan man nemlig scanne netværket for certifikater, og når der tilsluttes en ny server, vil certifikater herfra også komme ind i TrustView.

TrustSkills er delvist ejet af Signaturgruppen, og TrustView kan derfor nemt integreres i Signaturcentral. På den måde skabes et samlet værktøj til håndtering og overvågning af organisationens signaturer og certifikater.




AAK-logo.jpg

"For pokker da, hvor er det fedt at samarbejde med firmaer, der er sværvægtere på kompetencen, men letvægtere på administrationsoverheadet."

Thomas Pedersen, specialkonsulent i Aarhus Kommune

Udfyld dine kontaktoplysninger så vil vi kontakte dig med mere info om produktet.