Overgang fra NemID til MitID skaber travlhed hos Signaturgruppen

Netop nu er Signaturgruppen ved at indgå en række aftaler med større kunder

NemID afløses af MitID fra maj 2021. Derfor skal tjenesteudbydere, som allerede benytter NemID i deres digitale tjenester, eksempelvis til login i deres selvbetjeningsuniverser, opdatere deres nuværende løsning til at understøtte de nye MitID-identiteter.

NemID kan fortsat anvendes af brugerne i migreringsperioden fra ultimo 2020 til ultimo 2021.

I dag har tjenesteudbyderne en tjenesteudbyder-aftale med Nets DanID. 

Med MitID indføres obligatorisk brug af certificerede Brokere. Private tjenesteudbydere skal fremover koble deres løsninger til Brokeren, før de kan tilbyde log-in med MitID til deres brugere. 

I den kommende identitetsinfrastruktur er det kun certificerede brokere, der kan tilslutte sig MitID’s fælles identitetskerne.

Robust over for ændringer

Brokeren håndterer autentifikationsprocessen af slutbrugeren på vegne af tjenesteudbyderen. Med brokermodellen bliver arkitekturen mere robust over for ændringer. Eksempelvis vil MitID kunne indføre nye typer akkreditiver eller ændre autentifikationsprotokoller uden at påvirke tjenesteudbyderne direkte. 

For tjenesteudbyderne bliver det en langt mindre opgave at koble sig på en broker end at implementere en log-in løsning direkte hos dem selv. Samtidig giver de færre opkoblinger til identiteterne i MitID’s kerne en række sikkerhedsmæssige fordele. Blandt andet bliver det nemmere at beskytte brugerne mod phishing. 

Signaturgruppen har udviklet løsningen Nets eID Broker. Det er en løsning, som private tjenesteudbydere kan integrere i egen løsning, så de fremadrettet kan tage imod MitID login i deres digitale tjenester.

Stærk spiller

Brancheorganisationen Forsikring & Pension gennemførte i foråret 2020 udbud om leverance af de kommende MitID privatidentiteter og NemLogin-in3 erhvervsidentiteter til organisationens medlemmer. 

Udbuddet blev vundet af Signaturgruppen, som skal levere sikre identitetsløsninger med MitID og NemLog-in3 samt internationale eID løsninger til forsikrings- og pensionskunder. 

Med aftalen markerer Signaturgruppen sig som en stærk spiller på det kommende MitID Broker-marked.

”Forsikring og Pension har med udbuddet villet sikre sine medlemmer de bedste forretningsløsninger, når NemID udfases,” siger Peder Herbo, IT & digitaliseringschef, underdirektør i Forsikring og Pension om aftalen.

”Den nationale infrastruktur og de digitale kanaler bliver stadig vigtigere for vores medlemmer og deres kunder, og derfor blev det en omfattende proces at afsøge markedet og identificere det rigtige match for vores medlemmer. Vi er trygge ved, at Signaturgruppen i samarbejde med Nets kan give den driftssikkerhed og kontinuitet, som vores medlemmer efterspørger samtidig med, at vi driver en forretningsudvikling, hvor de nye muligheder kommer medlemmer og kunder til gavn. Det er et tilbud til medlemmerne at gøre brug af aftalen med Signaturgruppen og er altså ikke et krav til branchens medlemmer,” siger Peder Herbo.

Aktuel travlhed

Key Account Manager hos Signaturgruppen, Susan Kit Hansen, melder om aktuel travlhed op mod årets udgang.

”Ja, vi har gang i mange dialoger på flere forskellige niveauer. Vi er aktuelt i gang med at indgå aftaler med en række kunder inden for de større segmenter i landet, bl.a. fagforeninger og a-kasser. Teleudbydere og partnere, der udbydere forskellige softwareløsninger inden for digitalisering, er også stærkt interesserede i vores løsning,” siger Susan Kit Hansen.

Når man anvender Nets eID Broker, tilbyder tjenesteudbydere log-in med MitID med det samme, efter at vi er overgået fra NemID til MitID. Signaturgruppen sørger for at holde løsningen kørende og håndterer bl.a. løbende opdateringer til MitID og NemLog-in-infrastrukturerne.

Dermed sørger Signaturgruppen for, at man altid modtager aktuelle informationer om udviklingen i MitID og NemLog-in infrastrukturerne. Samtidig sikrer Signaturgruppen, at kundernes tjenester løbende opdateres med ny funktionalitet fra MitID og NemLog-in infrastrukturerne, så de hele tiden fungerer optimalt.

Adgang til testmiljø

Når man anvender Nets eID Broker, har man umiddelbart adgang til et testmiljø hos Signaturgruppen, så man kan gå i gang med at integrere til MitID. Med MitID bliver det i langt højere grad muligt at design tilpasse sine tjenester og arbejde med kundetilpasning af UX og branding.  

Signaturgruppens specialister giver en teknisk introduktion til jeres udviklere og hjælper med konfigurationen af MitID-løsningen, så man kommer effektivt og sikkert igennem implementeringen af MitID.

Signaturgruppen har en lang historik inden for digital signatur, da man har været med siden 2003. Vi har gennem årene oparbejdet en stærk kundeportefølje inden for sikkerhed og digital identitet. Signaturgruppen er markedsledende og er dermed en troværdig partner og rådgiver for en lang række kunder. 

Den lange historik har skabt en solid erfaring blandt mange kompetente medarbejdere, som hver dag har fingrene helt nede i maskineriet. Signaturgruppen er derfor i stand til at løse de fleste problemer og få ofte ros for den direkte adgang til teknikere i kundedialogerne.

Læs mere her: Om Nets eID Broker :: Signaturgruppen A/S

Vil du vide mere om Signaturgruppens  Broker-løsning til håndtering af MitID, så kontakt

Susan Kit_3.jpg

Susan Kit Hansen, Key Account Manager

Mobil: +45 30 69 55 08

Mail: susan@signaturgruppen.dk