Torben Aagaard_2.jpg

Ny sikkerhedsekspert på plads 

Torben Aagaard kommer til Signaturgruppen med over 25 års erfaring fra IT-branchen.

Torben Aagaard har en række grundlæggende erhvervskompetencer, han har bred erfaring primært med større kunder og dyb teknisk viden på en række teknologier, områder og produkter.

Torben har bl.a. erfaring med design, implementering og drift af kritiske infrastrukturløsninger, herunder OCES og NemID.

Den tekniske erfaring er bl.a. hentet via arbejde med Load balancing, SSL offload, DNS, Email løsninger, grundlæggende routing/switching, firewalls (Cisco og Checkpoint), og Linux.

Torben er bl.a. certificeret CISSP (Certified Information System Security Professional).

Han har gennem de seneste 20 år arbejdet tæt på eller sammen med mange af de nye kollegaer i Signaturgruppen i forskellige sammenhænge. 

”Jeg har stor respekt for deres faglighed og ekspertise, og så er det utroligt spændende at være del af Danmarks digitale fremtid,” siger han.