Kontakt    +45 7025 6425

Mød os på den mørke side

Den mørke side af internettet trækkes frem i lyset, når IT-byen Katrinebjerg i Aarhus den 2. maj fejrer Internet Week Denmark med fem oplæg under overskriften ”The Dark Side of the Internet”.

Signaturgruppens direktør Morten Storm Petersen er blandt oplægsholderne, og han vil fortælle, hvad årets vigtigste ændringer på NemID-fronten betyder for virksomheder – særligt med fokus på, hvordan man kan anvende NemID medarbejdersignaturer fra mobile devices.

Oplægget er en del af eftermiddagens overordnede fokus på IT-sikkerhed i virksomheder. Med praktiske anbefalinger og løsninger vil oplægsholderne fortælle om den nyeste udvikling på området, ligesom der gives bud på, hvordan fremtiden inden for IT-sikkerhed ser ud.

Blandt de andre oplægsholdere er Jakob Pagter, forsknings- og innovationschef for Security Lab, Alexandra Instituttet, og Christian Heinel, Security Systems Engineer, Cisco.

Arrangementet afholdes 2. maj kl. 13-16. Det er gratis, men kræver tilmelding senest 29. april.

Læs mere her: The Dark Side of the Internet

23.04.14

Udfyld dine kontaktoplysninger så vil vi kontakte dig med mere info om produktet.