Kontakt    +45 7025 6425

Alternative to-faktor løsninger til Aula-projektet

En stor skare medarbejdere på skoleområdet får brug for at kunne benytte to-faktor autentifikation, når den store samarbejdsplatform Aula bliver en realitet i 2019. 

De fleste medarbejdere vil kunne benytte deres smartphone, og det scenarie understøtter Signaturgruppen med appen SoloID, som giver en både brugervenlig og sikker løsning. Det er dog ikke alle medarbejdere, som passer ind i det almindelige brugsscenarie.

Udvikler nye løsninger

_I6K1482.jpgTo af Signaturgruppens udviklere, Thomas Nymand og Emil M. L. Kristensen arbejder derfor lige nu på at udvikle alternative to-faktor løsninger til lærerne.

”Som det ser ud lige nu, udvider vi SoloID-konceptet, så vi kommer til at understøtte både medarbejderkort med NFC-chips og U2F tokens, som er baseret på en relativt ny sikkerhedsprotokol.

Det oplagte brugsscenarie kunne være en flerbruger PC, som man logger på med almindeligt brugernavn og password, og når man så skal tilgå informationer, som kræver to-faktor autentifikation, skal man godkende med sit NFC-kort eller en U2F-token,” fortæller Thomas Nymand. 

I arbejdet med udviklingen af de nye løsninger, har Signaturgruppen talt med fem kommuner om deres behov i forbindelse med Aula. Med afsæt i de ønsker, former Signaturgruppen så det endelige tilbud til kommunerne.

”Vi ønsker egentlig, at lærerne skal kunne fortsætte med at arbejde, præcis ligesom de plejer. Men det er ret ressourcetungt for alle parter, hvis man skal understøtte alle tænkelige anvendelsesscenarier. Derfor er vi nu ved at lægge os fast på de bedste løsninger sammen med vores pilotkommuner,” siger Thomas Nymand.

 

 

 

 

 

Udfyld dine kontaktoplysninger så vil vi kontakte dig med mere info om produktet.