Kontakt    +45 7025 6425

Ny salgskoordinator hos Signaturgruppen

Signaturgruppen har styrket salgsleddet med ansættelsen af Signe Buch Christensen, som allerede er godt i gang i en nyoprettet stilling som salgskoordinator.

Signe Buch ChristensenHun kommer med 12 års erfaring fra IT-branchen, hvor hun har arbejdet med systemer til håndtering af fleksible løngoder, senest hos ED Data og før det blandt andet hos TDC og Atea. 

”Jeg glæder mig til at kunne dykke ned i et specialiseret hjørne af en branche i modsætning til den brede motorvej, jeg har arbejdet med. Jeg synes, der er en faglighed og stolthed omkring det, man laver i Signaturgruppen, som jeg godt kan lide,” fortæller Signe Buch Christensen, der privat bor i Risskov med mand og to børn.

Som salgskoordinator vil Signe Buch Christensen få kontakt med mange af Signaturgruppens kunder, og hun ser frem til at få taget hul på de snakke. Som kunde kan du altid tage fat i Signe, hvis du ikke kan få fat i din sædvanlige account manager Rasmus eller Carsten.

”Jeg glæder mig til at komme ud og møde kunderne og hjælpe med nogle af de store udfordringer, som jeg kan se, at blandt andet kommunerne bliver ramt af den kommende tid. De får en masse nye udfordringer, som vi hos Signaturgruppen kan hjælpe dem med,” siger hun.

Udfyld dine kontaktoplysninger så vil vi kontakte dig med mere info om produktet.