Kontakt    +45 7025 6425

God respons på det faglige seminar med Signaturgruppen

Cirka 80 deltagere mødte frem til de to faglige seminarer med Signaturgruppen i Skanderborg og Ballerup.

Signaturgruppens direktør Morten Storm Petersen betegner seminarerne som udbytterige.

”Seminarerne er vores mulighed for at opdatere vore kunder og samarbejdspartnere på, hvordan vi ser den aktuelle status inden for vores arbejdsfelt med NemID og sikre identiteter og løsninger. Vi har heldigvis altid god dialog og gode input fra deltagerne, så både deltagerne og vi kommer klogere hjem.”

Seminarerne var delt op i en faglig del med tekniske oplæg og efterfulgt af seancer med dialogborde, hvor deltagerne kunne udveksle erfaringer. 

Positiv respons

Responsen fra en række af deltagerne har været positiv.

Maibritt_Guldberg_Rosendal_Spar Nord_web.jpg

”Jeg har deltaget i mange år og kommer til seminaret for at høre nyt om NemID generelt, og for at høre om nye løsninger. Derudover kommer jeg for at netværke og tale med andre brugeradministratorer,” siger Maibritt Guldberg Rosendal, brugeradministrator, Spar Nord.

”Programmet i år var mere målrettet mod kommuner og regioner end mod finansverdenen, hvor jeg kommer fra, så indlægget fra Nets og præsentationen af NemID nøgleapp var det mest spændende og relevante for mig.”

God præsentation

Anja Hvid, it-konsulent, Brønderslev Kommune, deltog for første gang. Hun blev fra 1. januar 2017 ansat til at varetage opgaven om brugerstyring i Brønderslev Kommune.

Anja_Hvid_Brønderslev Kommune_web.jpg

”Jeg må indrømme, at jeg ikke havde de store forventninger, da jeg så dagsordenen. Mange af emnerne vidste jeg ikke noget om og er stadig meget ”grøn” på området. Gennemgangen af plancherne var meget tekniske, og jeg skulle nok have været lidt mere IT-kyndig og have lidt mere erfaring for at forstå tingene. Præsentationen af nøgleapp’en var god og til at forholde sig til. Dialog-bordene var godt. Det var til at forstå og relatere til, fordi det var snak om det, man oplever i dagligdagen,” siger Anja Hvid.

Brugbar information

Fujitsu leverer ERP system til kommuner og regioner. En af virksomhedens løsninger anvender NemID log in. 

Lyudmyla_Lund_Fujitsu_web.jpg”Jeg deltog i seminaret for at høre, hvad der kommer af nyt hos Signaturgruppen. Jeg er mest interesseret i NemId løsning og hvad der sker med den i fremtiden. Er det noget vi skal være forberedt på i forhold til vores løsning og brug af NemId log-in? Jeg synes, jeg har fået den information, som jeg har haft behov for i forhold til vores løsning,” siger Lyudmyla Lund, programmør hos Fujitsu.

Signaturgruppen har afholdt gratis faglige seminarer for kunder og samarbejdspartnere siden 2010 for at understøtte vidensopbygning og dialog på tværs indennfor Signaturgruppens arbejdsfelt.

Udfyld dine kontaktoplysninger så vil vi kontakte dig med mere info om produktet.