Kontakt    +45 7025 6425

Signaturgruppen fortsætter dialogerne om Aula med kommunerne

To-faktor step up til Aula, SoloID, app til to-faktor sikkerhed, og vejen frem imod NSIS sikringsniveau 3 – også kaldet niveau Betydelig. 

Det var tre af de emner, der havde størst interesse, da Signaturgruppen fortalte om sine dialoger og projekter for de kommende måneder på den netop afviklede Digitaliseringsmesse i Odense.

”Frem til jul er vi helt fokuseret på at følge op på kommunernes Aula opgaver, sådan at vi sammen sikrer os, at vi kan nå at etablere tekniske løsninger hos de kommuner, som vælger at samarbejde med os på Aula inden implementeringsbølgerne begynder i starten af 2019”, siger Signaturgruppens Rasmus Kjærgaard.

”Vi gør meget ud af at tilpasse vores løsninger til den enkelte kommunes tekniske setup på skole-it området, så vi kan præsentere et såvel teknisk som økonomisk optimalt løsningsforslag til den enkelte kommune,” siger Rasmus Kjærgaard.

Udvikling af løsningssortiment

For at kunne gøre netop dette, har Signaturgruppen igennem flere år udviklet et løsningssortiment, som kan understøtte lærerne bedst muligt i overgangen til Aula, med det brede udvalg af devices lærerne nu allerede har i de enkelte kommuner, samt tilhørende passwords og brugerstyring.

Rasmus Kjærgaard forventer, at der bliver et stort pres på kundernes og Signaturgruppens tekniske implementeringsressourcer i foråret, og derfor er det lige nu vigtigst at få de formelle aftaler på plads inden årsskiftet, så det praktiske arbejde kan lægges i kalenderen fra starten af det nye år.

Langt fremme med udviklingen af to-faktor step up til Aula

En af de positive feedbacks Signaturgruppen modtog fra kunderne på Digitaliseringsmessen var en anerkendelse af at Signaturgruppen som leverandør er langt fremme med udviklingen af hele løsningskonceptet omkring SoloID og to-faktor step up til Aula – som også rækker videre frem mod NSIS sikkerhedsstandarden og sikringsniveau 3. 

”Udover vores store investering i knowhow og udvikling af SoloID til Aula to-faktor step up, har vi også tænkt dette ind i en større sammenhæng til vores øvrige Identity Bridge-løsningskoncept."

"Vi hører vores kunder sige, at når de alligevel skal foretage en investering i at løse udfordringen med Aula Step up - hvad kan de så ellers bruge vores løsnings-pallette, og dermed denne her investering, til?” forklarer Rasmus Kjærgaard.

Håber at blive stærk samarbejdspartner

”Her kan mange kommuner godt se, at dette nye højere sikkerhedsniveau, som fastlægges med NSIS, allerede er relevant til tjenesterne på Aula og Fælleskommunal Rammearkitektur, og i øvrigt bliver relevant for hovedparten af kommunernes medarbejdere over en kort årrække."

"Så de investeringer de gør sig nu, peger direkte frem i et endnu større behov, når de ser lidt længere frem. Vi håber og tror på, at vi dermed bliver en stærk samarbejdspartner for kommunerne, fordi vi differentierer os på den måde,” siger Rasmus Kjærgaard.

Han henviser bl.a. til forårets pilotprojekt, hvor Signaturgruppen i samarbejde med Kalundborg Kommune og BDO Revision lavede den første ”NSIS gap analyse” for at kortlægge de næste års udvikling på området.

Udfyld dine kontaktoplysninger så vil vi kontakte dig med mere info om produktet.