Kontakt    +45 7025 6425

Signaturgruppens nye modul på arbejde

Signaturgruppen har udviklet synkroniseringsmodulet Org-Synk, der fungerer som integration mellem integrationen mellem AD og STS-Organisation. Signaturgruppen har i samarbejde med Gladsaxe Kommune gennemført et pilotprojekt, som nu er sat i produktion.

STS-Organisation er et centralt sted i den fælleskommunale rammearkitektur, hvor man skal beskrive strukturen af kommunen. STS-Organisation udstiller organisatoriske data til de fælleskommunale fagsystemer.

STS-Organisation holder bl.a. styr på aktører i den offentlige forvaltning, organisatoriske enheder (afdelinger, centre, teams etc.), organisationshierarkier (hvilke aktører er under- og overordnet hvem), opgavetyper (hvilke organisationsenheder løser hvilke opgavetyper) og arbejdsopgaver (hvilke it-systemer løser hvilke opgaver).

En bedre løsning

Signaturgruppens nye synkroniseringsmodul Org-Synk skal få systemerne til at snakke bedre sammen.

”Vores tilgang har været, at kommunen skal tage udgangspunkt i de aktuelle organisationsdata og bruge dem som kilde i systemet. Vi sikrer så, at data bliver overført fra AD til STS-Organisation. Vi mener, Org-Synk er en bedre løsning end at skulle oprette og vedligeholde mere data manuelt, fx hver gang man har en ansættelse eller en fratrædelse,” siger Henrik Overgaard, Signaturgruppens ansvarlige for Org-Synk og for pilotprojektet med Gladsaxe Kommune.

Hurtig kontakt mellem KOMBIT, kommuner og leverandører

KOMBIT og en række kommuner med deres leverandører har deltaget i et pilotafprøvningsforløb. Dette forløb har givet mulighed for hurtig kontakt mellem KOMBIT, kommuner og leverandører. 

”I løbet af den periode, vi har udviklet vores synkroniseringsmodul, har vi haft mulighed for direkte at stille spørgsmål til relevante nøglepersoner i KOMBIT. Vi har så til gengæld været med til at teste KOMBITs løsning og haft mulighed for at komme med nye input,” siger Henrik Overgaard.

Ifølge Henrik Overgaard handler hans arbejde i forbindelse med pilotprojektet bl.a. om at forstå, hvilke tekniske muligheder STS-Organisation giver, og derefter om at tage udgangspunkt i kommunens eksisterende infrastruktur og arbejdsgange, så kunden med minimal ekstra indsats kan holde STS-Organisation opdateret.

Tilfredshed hos Gladsaxe Kommune

Andreas Behrens, senior projektleder ved Gladsaxe Kommunes digitaliseringsafdeling, er ansvarlig for samarbejdet med Signaturgruppen.

Han anerkender samarbejdet med Signaturgruppen omkring pilotprojektet på synkronisering af organisationsoplysninger til Støttesystemerne.

”Det har været rigtigt godt,” siger Andreas Behrens og fortæller om den løbende dialog mellem Gladsaxe Kommune og Signaturgruppen.

”Den løbende dialog har givet os et overblik over fremdriften og en føling med de udfordringer, der opstod. Vi har været trygge ved, at Signaturgruppen har kunne håndtere det tekniske, så vores forretningsmæssige krav er blevet understøttet,” forklarer Andreas Behrens.

”Samtidig er det vores opfattelse, at løsningen er robust og kan tilpasses de ændringer, der måtte blive nødvendige fremover,” tilføjer han.

Fortsat positivt samarbejde

Efter hans opfattelse har en af de største udfordringer ligget i, at synkroniseringsmotoren i Org-Synk modulet skulle arbejde sammen med en infrastruktur i Støttesystemerne.  

Andreas Behrens ser positivt på det fortsatte samarbejde med Signaturgruppen.

”Vi forventer, at det kun vil være nødvendigt med nogle mindre tilretninger, nu løsningen er sat i produktion. Vi regner med, at disse tilretninger vil foregå på samme konstruktive og løsningsorienterede måde som under pilotprojektet,” siger han.

 

Læs mere om STS-Organisation

Udfyld dine kontaktoplysninger så vil vi kontakte dig med mere info om produktet.