Kontakt    +45 7025 6425

”Der sker meget nyt de kommende år”

”Vore seminarer var lidt overvældende i år med de mange deltagere”, siger Signaturgruppens direktør Morten Storm Petersen.

”Vi er rigtig glade for den åbenhjertige dialog, og I Ballerup var diskussionslysten særlig stor, hvor vi måtte fortsætte sidste indlæg efter frokost. Der sker meget nyt de næste par år, og samtidig med at Signaturgruppen informerer om de tekniske ændringer, er det vigtigt for os at kommunikere, at vi nok skal hjælpe alle vores kunder bedst muligt frem igennem migreringsperioden. Der venter os alle et par travle og spændende år,” siger Morten Storm Petersen.

Over 200 gæster

Samlet deltog over 200 gæster på de to seminarer i Aarhus og Ballerup, og mange af dem var særligt nysgerrige på, hvad der sker på NemID-området.

Henrik_Pors_web.jpg

Henrik Pors er IT-konsulent hos DFF-EDB, der leverer IT-løsninger til forsyningsbranchen.

”Jeg deltager i Signaturgruppens kundeseminar, fordi vi står med en række udfordringer i forhold til medarbejdersignaturer,” siger han.

”Vi har allerede været i kontakt med Signaturgruppens salgsteam angående løsninger, og vi finder seminaret relevant, fordi vi gerne vil høre, hvad der kommer af nye udfordringer med afløseren for NemID. Jeg vil gerne have et samlet overblik over de udfordringer, som vi står overfor, og jeg vil også gerne se på fremtidens muligheder,” siger Henrik Pors.

Seminar_5_web.jpg

Mikael Rosenkvist, IT-konsulent i Ringkøbing-Skjern Kommune, deltager også for at blive klogere på bl.a. NemID. 

”Det gælder for Ringkøbing Skjern Kommune om at vælge den rigtige løsning, både for os og for vores 1200 brugere med medarbejdersignatur. Vi har en god løsning i dag, som er nem at administrere, så det gælder om at vælge en løsning, som fortsat er nem at administrere. Jeg håber på gennem seminaret at blive skarpere på, hvordan vores fremtidige setup skal være. Der er fordele og ulemper ved de forskellige løsninger. Vi har prioriteret det og sendt tre mand af sted. Det er et vigtigt område, hvor vi skal tage store beslutninger og måske foretage store investeringer,” siger Mikael Rosenkvist.

Helle Høilund er teknisk projektleder og systemadministrator på Aalborg Universitet. Her har man en signaturcentral kørende, og Helle Høilund har fulgt med fra starten for at finde ud af, hvad ændringerne måtte betyde for universitetet. 

”Vi får flere og flere, der skal have medarbejdersignatur med cpr-nummer for at kunne underskrive kontrakter med f.eks. banker. Det her område er centralt for os, for vi sidder med administrationen af det, så det er vigtigt at holde sig orienteret. Det er meget interessant at følge udviklingen med MitID, og hvordan man kan anvende det i sin virksomhed,” siger hun.

Udfyld dine kontaktoplysninger så vil vi kontakte dig med mere info om produktet.