Kontakt    +45 7025 6425

Professionshøjskolen Absalon har opnået to gevinster med ny Password Reset-løsning

Implementering af Password Reset med NemID har ikke blot løftet sikkerheden og brugervenligheden, men har også skabt en administrativ gevinst.

Tidligere sendte Professionshøjskolen Absalon et digitalt brev med et brugernavn og en adgangskode ud til kommende studerende.

I dag modtager de kommende studerende det samme brev, men i stedet for et password indeholder brevet blot et link, hvor de studerende skal logge på med deres NemID, og så sætter de deres helt egen personlige kode, første gang de logger ind.

”Det er supersmart at sende et link ud til alle gennem et velkomstbrev. Det mindsker risikoen for, at det er de forkerte folk, der får oplysningerne,” siger systemadministrator hos Professionshøjskolen Absalon, Kenneth Eriksen, som er ansat i professionshøjskolens afdeling Digital og har ansvaret for en lang række digitale løsninger.

Professionshøjskolen Absalon er en af de seks professionshøjskoler i Danmark, der udbyder professionsbacheloruddannelser, efter- og videreuddannelser og kurser inden for en lang række faglige områder. 

Man beskæftiger ca. 750 ansatte, og der går løbende 8.300 fuldtidsstuderende på professionsbacheloruddannelserne, og 3.500 personer er i videreuddannelse.

Uddannelsesstederne er placeret rundt om i Region Sjælland, på i alt otte forskellige lokationer.

To store gevinster

Kenneth Eriksen er rigtig glad for professionshøjskolens nye Password reset-system, som han ser to store gevinster ved: Øget sikkerhed og nemmere administration.

”Det, der er tricket, er, at nye studerende selv sætter deres password, når de bliver optaget,” siger Kenneth Eriksen.

”Gevinsten ved det er, at nu kan der potentielt ikke blive sendt et forkert brev ud til en forkert person, som derved modtager en anden persons brugernavn og password. Vores nye system har skabt en væsentlig forøgelse af sikkerheden omkring udsendelse af velkomstbreve. Vi sender ikke følsomme eller sikkerhedsmæssige oplysninger ud. Nu lader vi brugeren selv indtaste det password, man ønsker at bruge. Det er den store gevinst, både sikkerhedsmæssigt, men også i forhold til selvbetjening. Det er hands off fra vores side. Når brugerne logger på, får de at vide, hvilket brugernavn de har og bliver bedt om selv at lave en kode.”

Mindre administration - Service døgnet rundt 

Kenneth Eriksen fremhæver også en anden væsentlig gevinst ved det nye system: Skolen bruger nu væsentlig mindre tid på at servicere brugere, der har glemt deres adgangskode.

”Med 12.000-15.000 studerende, har vi i løbet af et år trods alt nogle henvendelser fra folk, der har glemt deres adgangskode. Nu kan de helt selvhjulpent selv skifte deres kode, hvis de måtte have glemt den, på alle tider af døgnet, uden indblanding fra os. Det gælder både studerende og ansatte, for vi har valgt at implementere løsningen for alle.”

”Vi bruger ikke længere tid på at hjælpe brugere der har glemt deres adgangskode via Helpdesk, og det sparer en masse administration hos det personale, der sidder rundt omkring på vores otte forskellige campusser, og det er tilgængeligt 24/7, alle årets dage. Der er faktisk ikke meget dårligt at sige om systemet lige nu,” fremhæver Kenneth Eriksen.

 

Vil du vide mere om Password Reset med NemID, så kontakt 

Rasmus Kjærgaard, Vice President Sales

Email:     rasmus@signaturgruppen.dk

Mobil:     29 26 29 58

Udfyld dine kontaktoplysninger så vil vi kontakte dig med mere info om produktet.