Kontakt    +45 7025 6425

Dokumentsignering med Nets eID Broker i august

”Vi fokuserer i første omgang på teknisk dokumentation og følger så efter med testadgang i takt med, at dette bliver frigivet fra NemLog-in projektet,” siger Tue Schrøder Skeltved, som er teknisk arkitekt på Signaturgruppens Nets eID Broker.

Der findes efterhånden en jungle af forskellige dokumentsigneringsløsninger i markedet. 

Signaturgruppen vurderer dog, at de kvalificerede signaturer, som bliver leveret fra NemLog-in projektet, bliver bedste praksis i Danmark og også vil være dem, som først får præcedens og anerkendelse i fogedret og retsvæsen.

Vi vil derfor fra Nets eID Broker implementere NemLog-ins kvalificerede dokumentsignaturer til vores tjenesteudbydere. 

Kvalificeret dokumentsignering forventes først frigivet fra NemLog-in i juli, men vi har som målsætning, at vores tjenesteudbydere vil kunne anvende dokumentsignering, når pilotperioden for MitID slutter 16. august 2021. 

Udfyld dine kontaktoplysninger så vil vi kontakte dig med mere info om produktet.