Kontakt    +45 7025 6425

Succes med udvidet synkroniseringsværktøj til FK Organisation

En lang række af landets kommuner benytter en udvidelsespakke, som bl.a. gør kommunerne i stand til at foretage straks-kørsel.

En stor del af landets kommuner benytter sig af Signaturgruppens forholdsvis nyudviklede udvidelsespakke til synkronisering imod FK Organisation, som er et synkroniseringsværktøj til at synkronisere fra AD over i FK Organisation. 

Udvidelsespakken giver følgende muligheder: 

  1. Straks-kørsel af synkronisering til FK Organisation
  2. Understøttelse for tætkoblet mønster
  3. Oprettelse af test organisation af hensyn til SAPA-test

Spejlet version og testsystem

I KOMBIT-rammearkitekturen har man behov for tilgå en slags spejlet version af en kommunes organisation. En kommune har deres organisation registreret i et active directory, og KOMBIT har en spejlet version i FK Organisation.

Signaturgruppen har hidtil foretaget en synkroniseringskørsel, hvor man har synkroniseret kommunens produktionssystem over i den tilsvarende FK Organisation.

Der er nu opstået ønsker både fra kunder og fra KOMBIT om, at kommunerne skal have et testsystem.

Brug for straksoprettelse

”Før vi udviklede udvidelsespakken, var der nogle kunder, som havde brug at lave straksoprettelse af f.eks. vikarer og lignende ude i deres organisation. Så hvis de havde nogle folk, der kom ind, som lynhurtigt skulle oprettes i deres active directory, fandt de det omstændeligt, at de skulle til at køre en fuld synkronisering, som kunne tage lidt tid at gennemføre, før de var oprettet i FK Organisationen. Derfor ville de gerne have en mulighed for at køre en enkeltbrugerkørsel, som var meget hurtigere,” forklarer systemudvikler Martin Jacobsen fra Signaturgruppen.

Uafhængig af tidspunkt

”Nu har vi udviklet en udvidelsespakke, hvor man kan pege en bruger ud og køre en straks-opdatering på ham. Man har også mulighed for at starte en fuld synkronisering med udvidelsespakken, hvis det drejser sig om flere opdateringer, uafhængigt af tidspunkt,” supplerer systemudvikler hos Signaturgruppen Peter Buus.

Signaturgruppen har planer om at udbygge udvidelsespakken til flere funktioner end de ovenfor nævnte.

”Vi er hele tiden i dialog med vores kunder, og vi lytter og er agile, når der opstår ønsker om ny funktionalitet,” siger Carsten Sørensen fra Signaturgruppens salgsteam.

Se også vores produktblad.

Hvis du vil vide mere om udvidelsespakken, så kontakt Carsten Sørensen.

Mobil: 21 28 01 11

Mail:   carsten@signaturgruppen.dk

 

Udfyld dine kontaktoplysninger så vil vi kontakte dig med mere info om produktet.