Hvordan fremtidssikrer vi autentifikation i en tid med stigende cybertrusler og skærpede krav fra regulering og standarder?
Det spørgsmål sætter Signaturgruppen fokus på, når vi deltager på V2 Security 2025 – Danmarks største konference om cybersikkerhed og databeskyttelse.
Besøg vores stand – og oplev vores løsninger i praksis
På vores stand kan du høre, hvordan vi hjælper organisationer med sikker adgangsstyring og digital identitet. Vi viser, hvordan vores løsninger understøtter både teknisk sikkerhed og overholdelse af lovgivning – uden at gå på kompromis med brugervenligheden.
Signaturgruppen Broker
MitID som loginmetode giver organisationer en sikker og brugervenlig løsning. Ved at integrere MitID gennem Signaturgruppen Broker, får du pålidelig autentifikation, der lever op til sikkerhedskrav og regulatoriske standarder, samtidig med at det giver dine kunder nem adgang til dine digitale tjenester.
Signaturgruppen Full Service IdP
En identitetsudbyder-løsning, hvor vi står for drift, sikkerhed og revision. Du får en lokal IdP uden at skulle investere i egen infrastruktur eller gennemgå omfattende revisionskrav – fordi vi allerede er revideret af en uvildig tredjepart.
Kom til oplæg med Niels Frimodt Sørensen
Autentifikation af medarbejdere og kunder – nu og i fremtiden
Torsdag den 15. maj kl. 13.30 – Sal 3
Vores direktør og medstifter, Niels Frimodt Sørensen, sætter fokus på, hvordan udviklingen inden for nationale autentifikationsløsninger, regulering og standardisering kommer til at forme retningen for adgangsstyring i Danmark. Et oplæg, der giver både overblik og konkrete perspektiver.
Ses vi i Øksnehallen?
V2 Security foregår den 14.–15. maj i Øksnehallen i København. Kig forbi vores stand – vi glæder os til at møde både eksisterende og nye samarbejdspartnere.