Ved at sætte sig grundigt ind i kundens univers vandt Signaturgruppen en aftale

Domea.dk har nu i to år arbejdet med Signaturgruppens brokerløsning, bl.a. til elektronisk signering af dokumenter.

 

Når man skal arbejde med MitID, så har man brug for en broker til f.eks. signering eller login, og det behov havde Domea.dk, som er en af Danmarks førende almene administrations- og rådgivningsvirksomheder. 

Domea.dk's kunder er boligorganisationer og -administrationer, der tilsammen ejer og administrerer lidt over 80.000 boliger i Danmark.

Virksomhedens kundeservicechef Lene Hadbjerg var med i det udvalg, der gik ud på det private brokermarked for at finde den rette leverandør til rådgivningsvirksomhedens behov.

Med lanceringen af MitID opstod en ny type leverandør – en broker. Domea.dk havde samtaler med en række brokerleverandører, og det endte med, at man i 2022 valgte at indgå en løbende broker-aftale med Signaturgruppen.

God til at forklare

”For at få de nye signeringsløsninger til at lykkes og for at få den mest smidige kunderejse i signeringen havde vi et samlet møde og sparring mellem både Signaturgruppen og vores systemleverandør. Man kan sige, at vores systemleverandør leverede signeringsfunktionaliteten, og at Signaturgruppen leverede sparring og kuglepennen, der gør det muligt at signere med MitID,” siger Lene Hadbjerg og fortsætter:

”Noget af det, som Signaturgruppen gjorde godt, var, at de prøvede at sætte sig ind i vores situation, fordi vi ikke kendte den nye verden. Vi vidste ikke rigtigt, hvad det ville sige at være en broker.”

Signaturgruppens folk var gode til at forklare det. Dér adskilte de sig fra konkurrenterne, og det vandt de aftalen på.

”Der var fem andre virksomheder, vi kunne have valgt, også blandt nogle, som vi samarbejdede med i forvejen. Men Signaturgruppen satte sig grundigt ind i vores verden og forsøgte at forklare os, hvilke muligheder vi havde. Ligesom de forklarede om de forskellige typer af signeringsløsninger, der var på markedet på det givne tidspunkt. Vi havde en rigtig god dialog, og der var god kemi fra starten,” siger Lene Hadbjerg.

Stor fordel

I dag anvender Domea.dk Signaturgruppens broker-løsning i bl.a. det nye beboer- og bestyrelsesunivers Boligfy, og alt i alt håndterer løsningen ca. 400-500 signeringer pr. måned.

I Boligfy logger brugerne ind med MitID, ligesom man anvender en signeringsløsning med PDF-visning, hvis en beboer f.eks. skal gennemføre og underskrive en opsigelse af en bolig, eller når man vil udtræde af en lejekontrakt eller fremleje en bolig.

Her anvender man også MitID til at underskrive den tilhørerende elektroniske formular.

Netop den digitale forretningsgang er en stor fordel for brugerne.

”Det giver en bedre kundeoplevelse, at man som beboer kan signere med det samme og ikke skal printe ud, underskrive i hånden, scanne og returnere til Domea.dk. Det bliver meget mere smidigt på den måde. Når vi får dokumenter signeret med MitID, er de klar til behandling med det samme, og vi kan i vores ende bekræfte og signere med MitID Erhverv, så kunden straks får noget retur,” forklarer Lene Hadbjerg.

På sigt kan Lene Hadbjerg sagtens forestille sig at anvende MitID til mange andre ting, som man i dag sender rundt fysisk til signering, f.eks. referater eller lånedokumenter, ansættelseskontrakter osv. 

 

 

Hvis du vil vide mere om Signaturgruppens brokerløsning, så kontakt:

 

Susan Kit Hansen, key account manager

 

Mobil: +45 30 69 55 08

Mail: susan@signaturgruppen.dk