Efter det omfattende CPR-læk i oktober er der god grund til at genoverveje, hvordan vi bekræfter kunders identitet. For selvom en kunde kan oplyse både navn, adresse og CPR-nummer, kan vi ikke længere stole på, at vedkommende er den, de udgiver sig for at være.

I kølvandet på CPR-lækket har Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordret virksomheder og organisationer til at gennemgå deres procedurer for identitetskontrol. Særligt i situationer, hvor følsomme oplysninger udleveres, eller hvor en henvendelse kan have økonomiske konsekvenser, bør identiteten kontrolleres på anden vis end alene gennem CPR-oplysninger.
Men hvordan sikrer man sig, at man taler med den rigtige person, når kontakten foregår over telefonen?
Bekræft kundens identitet med MitID – direkte under samtalen
Med Signaturgruppens Flex App kan virksomheder og organisationer identificere deres kunder med MitID, uden at kunden behøver at logge ind på en hjemmeside eller afbryde telefonsamtalen.
Forestil jer fx en kunde, der ringer til jeres support for at få ændret personlige oplysninger eller få hjælp til en sag, der kræver adgang til følsomme data.
I stedet for at basere identitetskontrollen på CPR-nummer og traditionelle kontrolspørgsmål kan supportmedarbejderen starte en MitID-anmodning direkte under samtalen. Kunden godkender anmodningen i sin MitID-app, og medarbejderen får bekræftet kundens identitet.
Løsningen kan også anvendes i automatiserede telefonmenuer (IVR), hvor kunden kan identificere sig med MitID, allerede inden vedkommende kommer igennem til en medarbejder.
Øget sikkerhed uden unødige arbejdsgange
Flex App gør det muligt at kombinere en stærkere identitetskontrol med en enkel kundeoplevelse.
Vi kan nu også tilbyde Flex App i en variant, hvor I kan komme i gang uden en teknisk integration.
Se, hvordan det fungerer i praksis
Vi har lavet en demo, hvor I kan prøve, hvordan en supportmedarbejder kan identificere en kunde med MitID under en telefonsamtale.
Prøv vores Flex App-demo
Vil I høre mere om, hvordan Flex App kan bruges i jeres organisation, er I velkomne til at kontakte os.
Læs mere om Signaturgruppens Flex App