Vi er glade for at kunne præsentere Josef, der netop er trådt ind i udviklingsteamet hos IN Groupe Signaturgruppen. Med en solid baggrund i Datalogi og erfaring med komplekse it-løsninger er han klar til at bidrage til at udvikle løsninger af høj kvalitet og sikre systemer til vores kunder.
Josef har altid haft en forkærlighed for computere og matematik, hvilket ledte ham fra datamatikeruddannelsen i Esbjerg til en kandidatgrad i Datalogi i Aarhus. Hans erfaring spænder bredt, og han har arbejdet med udvikling af stabilitetsfokuserede systemer, som passer perfekt til vores ambitiøse mål om at levere driftssikre løsninger til kunderne.
”Jeg havde allerede kendskab til Signaturgruppens MitID-broker fra mit tidligere arbejde. Det var med til at vække min interesse for it-sikkerhed og loginløsninger, og det faglige miljø her gjorde det nemt at sige ja, da jeg blev kontaktet,” siger Josef.
I Signaturgruppen vil Josef særligt fokusere på backend-udvikling, infrastruktur og sikkerhed, og han har allerede et klart mål for sin rolle. ”Jeg går op i kvaliteten af software, og jeg vil sikre, at det, vi leverer til kunderne, er både stabilt og gennemtænkt. Jeg håber også på sigt at kunne bidrage med nye innovative idéer, der kan hjælpe os med at udvikle løsninger, som både er teknisk avancerede og brugervenlige,” fortæller han.
Vi ser frem til at få Josef med på holdet og er sikre på, at både kunder og kollegaer vil få stor glæde af hans skarpe blik for kvalitet og hans tekniske kompetencer.