Tilfredshed i Kalundborg med SoloID-løsning

SoloID-løsningen er en langt mere fleksibel løsning for Kalundborg Kommunes medarbejdere end adgangen med nøglekort via NemID.

Sådan betegner teamkoordinator Claes Jensen fra Kalundborg Kommunes interne it-servicefunktion Helpdesk kommunens anvendelse af SoloID-løsningen, der har været i brug hos Kalundborg Kommune i ca. et halvt år.

Claes Jensen anslår, at ca. 3600 medarbejdere i Kalundborg Kommune har mulighed for at anvende SoloID-løsningen.

Flere funktioner

Kommunen har aktuelt ca. 130 brugere registreret til at kunne anvende SoloID, og siden implementeringen for ca. et halvt år siden har det været anvendt ca. 850 gange.

De registrerede brugere kan anvende SoloID til to-faktor adgang til Citrix, webmail baseret på OWA/Outlook Web Access samt til nulstilling af deres AD-passwords med Signaturgruppens Password Reset-løsning.

Potentielt sidder der 400-500 medarbejdere i Kalundborg Kommunes administration, hvor anvendelsen af SoloID kunne blive aktuelt.

Meget tilfreds

”Vi er generelt meget tilfreds med denne digitale løsning, hvor man i stedet for at skulle anvende nøglekort blot skal tjekke en kode på sin pc-skærm og på mobil-appen. Løsningen er meget mere lækker. Ikke alle har sit nøglekort inden for rækkevidde, men man har typisk altid sin mobil på sig. Den digitale sikkerhed er den samme, men det er en meget mere smidig løsning,” siger Claes Jensen.

Læs mere om SoloID-løsningen her