digitaliseringsmesse 2023.jpg

”Det personlige møde har stor værdi”

Signaturgruppen fik en god dialog med en række kunder på Digitaliseringsmessen i Odense.

 

En ting er Teams-møder, mails, sms’er og telefonopkald. Noget andet er at deltage på en levende messe med 1.800 rigtige mennesker.

Det giver mulighed for en masse direkte, personlige dialoger, og det nød Signaturgruppens hold på Digitaliseringsmessen i Odense Congress Center godt af.

Signaturgruppens stand i Odense var bemandet af Carsten Sørensen, John Christensen, Kasper Bøggild-Leates og Erik Kristensen.

”Dialogen bliver ofte langt mere direkte og konstruktiv, når man møder sine kunder på en messe. F.eks. var der stor interesse fra en række kommunale kunder om vores kommende roadmap, og samtidig fik vi også mulighed for at drøfte, hvad der fokuseres på hos kunderne, så vi rammer markedet med de rigtige produkter på det rigtige tidspunkt,” siger Carsten Sørensen.

Fremtidens kommune

Digitaliseringsmessen er Danmarks største messe for offentlig digitalisering med ca. 1.800 deltagere fra kommuner, regioner, stat og leverandører. 

Temaet i år var Fremtidens Kommune, og her spiller Signaturgruppen en væsentlig rolle i udviklingen af den fremtidige, digitale infrastruktur.

”Vi får også vist vores kunder, hvad Signaturgruppen står for, og tilstedeværelsen er med til at styrke vores position og troværdighed på markedet,” siger John Christensen.

”Vi kan mærke vigtigheden af, at det ikke kun er salgsafdelingen, der er repræsenteret på standen, da vi gennem hele dagen får spørgsmål som relaterer sig mere til sikkerhedskonsulenterne. Derfor har vi typisk Kasper Bøggild-Leates med, da mange af vores kunder kender ham og nyder godt af den rådgivning han og vores øvrige konsulenter dagligt giver kunderne gennem vores supportaftaler,” siger Carsten Sørensen.

 

Hvis du vil vide mere, så kontakt vores salgsteam:

Carsten Sørensen - Mob. +45 21 28 01 11 - carsten@signaturgruppen.dk

Erik Kristensen - Mob. +45 29 26 29 58 - erik@signaturgruppen.dk

John Christensen - Mob. +45 29 48 20 62- john@signaturgruppen.dk