rettighedsstyring_grafik.jpg

 

Rettighedsstyring med mange fordele

Signaturgruppen har udviklet løsningen Nets eID Broker Rettighedsstyring (herefter NeB Rettighedsstyring), som gør det muligt for vores tjenesteudbydere at administrere adgange til deres digitale tjenester. 

 

MitID Erhverv understøtter ikke rettighedsstyring for private tjenesteudbydere, og derfor er det nu muligt at benytte Signaturgruppens løsning for rettighedsstyring.

Adgang til løsningen forudsætter aftale om brug af Signaturgruppen broker-løsning og er således en tillægsydelse til vores broker.

 

Et eksempel

En medarbejder skal indberette pension til eget pensionsselskab på vegne af virksomheden.

Pensionsselskabet stiller via NeB Rettighedsstyring en rettighed til rådighed, der f.eks. hedder ”Pensions-indberetter”. 

Virksomhedens administrator tildeler denne rettighed til virksomhedens medarbejdere ved at tilknytte rettigheden til medarbejderens MitID Erhverv. 

Når medarbejderen forsøger at tilgå den digitale tjeneste for at indberette pension med MitID Erhverv, vil pensionsselskabet kunne kontrollere, om den nødvendige rettighed er sat for den pågældende medarbejder. Er det tilfældet, får man adgang til at indberette pension på den pågældende virksomheds vegne.

En anden medarbejder i virksomheden uden denne rettighed vil blive afvist ved forsøg på login i pensionsselskabets digitale tjeneste.

 

Løsningen er relevant for Signaturgruppens tjenesteudbydere hvis man:

  1. har erhvervskunder.
  2. tilbyder digitale tjenester for erhvervskunder, hvor man kan logge ind med MitID Erhverv.
  3. ønsker at kunne kontrollere, hvem der må hvad, når erhvervskunder logger ind i egne digitale tjenester med MitID Erhverv.

 

Som tjenesteudbyder får man adgang til NeB Rettighedsstyring admin-portalen, hvor tjenesteudbyders rettighedsadministrator kan oprette og definere rettigheder, som egne erhvervskunder (også kaldet brugerorganisationer) kan tildele til deres medarbejdere og samarbejdspartnere for at tilgå jeres digitale tjenester med MitID Erhverv.

I får ligeledes adgang til anvendelsesdata, hvor I som tjenesteudbyder kan se en oversigt over, hvem af jeres erhvervskunder der har tildelt egne rettigheder og til hvor mange. Så kan man følge med i, hvilke brugerorganisationer, der er begyndt at tildele sine rettigheder til deres medarbejdere, og hvor mange medarbejdere de har tildelt til.

 

En lang række fordele

  • Som tjenesteudbyder kan I outsource administrationen af tildeling af rettighederne til jeres erhvervskunder.
  • Dermed kan I som tjenesteudbyder spare tid og ressourcer ved at flytte administrationen af rettigheder ud til jeres erhvervskunder.
  • Brugerorganisationen (jeres erhvervskunder) kan med fordel selv administrere og tildele rettigheder til deres medarbejdere, som skal kunne foretage bestemte handlinger i jeres digitale tjenester.
  • Ved at flytte administrationen af rettigheder ud til jeres erhvervskunder, slipper I samtidig for at udvikle og vedligeholde egne rettighedssystemer.

 

Hvis du vil vide mere om Signaturgruppens rettighedsløsning, så kontakt

 

Key Account Manager Susan Kit Hansen

Mobil: +45 30 69 55 08

Mail: susan@signaturgruppen.dk